Vi tilbyder skole- og gymnasieklasser testforløb, som giver en praktisk tilgang til den idrætsbiologiske undervisning.

Formålet er at arbejde med aerob og anarobe energiomsætning på en praktisk måde kombineret med relevant teoretisk viden undervejs. Det er både muligt at arbejde med begge arbejdsformer på samme besøg eller vælge at arbejde med enten aerob eller anaerob energiomsætning.

Eksempel på testbatteri med primært aerob energiomsætning:

Én elev er forsøgsperson - resten af klassen assisterer testlederen eller observerer testen (vigtigste parametre kan følges på storskærm)

  • Testen kan udføres på enten løbebånd eller cykelergometer (SRM)
  • Direkte iltoptagelse (maske og slanger)
  • Laktat-måling og puls
  • Trappetest ift. submaksimalt arbejde (økonomi og laktat-tærskel)
  • Test af maksimalt iltoptagelse (maxtest)
  • Efterfølgende diskussion af resultater ift. træningsanbefalinger

Eksempel på testbatteri med primært anaerob energiomsætning:

Alle elever laver følgende test (max 30 elever):

  • Højde, vægt og fedtprocent
  • 5, 10 og 30 m sprint
  • Countermovement jump - vertikal hop uden armtræk
  • Evt. Yo-yo interval restitutionstest 1 eller 2
  • Alle data indsamles og eftersendes, så det efterfølgende kan bruges i undervisning på egen skole

Hvis I har specielle ønsker eller spørgsmål til testbatteri eller målgruppe, så må I meget gerne kontakte os.

Bestil en test